Skip to content

Nymarken’s baggrund

Den første Gordon setter kom i huset i 1981 ved lidt af en tilfældighed, det kunne ligeså godt have været en af de 2 andre setter racer.
Det blev altså Gordon setteren Blackie, der blev den første i rækken af Gordon settere.

Kennel Nymarken  blev navnet på kennelen i 1987, efter at vi havde Blackies første kuld hvalpe i 1985 uden kennelnavn, siden er det blevet til 12 kuld
Gordon Setter hvalpe.

Det hele startede i 1981 da vores første Gordon Setter kom i huset, en tævehund ved navn Blackie.
Efter nogen dressur/træning i en jagtforening, hvor hun også lærte at apportere, startede vi så på apporteringsprøve, som hun tilmed bestod.
Nu begyndte samarbejdet mellem Blackie og mig selv som hundefører at fungere.

Nu var tiden så inde til at prøve markprøvesporten. Her blev det ikke præmier på de første starter, senere blev det til to 2. præmier i løbet af et par år.
Blackie blev ikke den store markprøvehund hertil var hendes format for lille, men apporteringen var hendes stærke side, hun blev pokalvinder flere gange.
Blackie fik 3 kuld hvalpe. Hendes første kuld var med vores Norske import Botnfjellets Hunters Baron, herfra blev et par stykker præmieret på prøver og udstillinger.
Til Blackies andet kuld, skulle jeg prøve en top hanhund så valget faldt på Veidemarkens Tokker som Dansk Gordon Setter Klub importerede fra Norge, og senere solgte til Palle Steffensen. Tokker vandt bl.a. DGSK’s vinderklasse

Blackies tredie og sidste kuld blev med CH. Bino, en stor flot hanhund, som også kunne klare sig på markprøver, han blev præmieret i vinderklasse. Desværre kom der kun 2 hvalpe af denne kombination.Vores næste Gordon Setter blev importeret fra Norge, hans navn var Botnfjellets Hunters Baron.
Nu skulle der satses på markprøver. Jeg var blevet grebet af at stå tidlig op i weekenderne, hvor andre ”normale” mennesker ligger i deres varme seng og sover. Nu skulle jeg på markprøve. Desværre blev Baron ikke den prøvehund jeg havde håbet på, hertil havde han en for ringe stil (for lavt ført hoved). Baron blev senere solgt videre som famliehund.

I 1985 kom vores første rigtige markprøvehund i huset, hans navn var Åens Brio. Brio var en hanhund med en flot stil, og stortgående. Han havde en lille skønhedsfejl, han havde lidt hvidt på poterne, hvad der på daværende tidspunkt, skabte en del røre i den Danske Gordon Setter verden. Brio blev præmieret flere gange i vinderklasse.
Efter at Brio døde overtog vi en dejlig hanhund fra Sverige, hans navn var Getryggens Tikkie.

Tikkie var ikke jagt og prøvetrænet. Efter nogle måneder hvor vi lærte hinanden at kende kunne vi starte på prøve, hvilket gik godt, det blev præmieret med en 1. og 2. præmie i åben klasse og blev senere placeret i vinderklasse.
Tikkie blev far til 2 kuld hvalpe i Danmark og 1 kuld i Sverige.

Nymarken’s Bianca var næste i rækken af mine hunde, hun blev født i 1988, blev præmieret på markprøve samt udstilling dog ikke med topresultater. Bianca fik ikke hvalpe da jeg ikke mente hendes physke var den allerbedste. Samtidig med jeg havde Bianca, importerede jeg fra Åge Strømvoll, i Sverige, Myrsprutens Proffi.
Proffi var en dejlig tævehund, hun var tidlig jagtmoden og startede på sin første markprøve da hun var 8 mdr. Senere vandt hun bla. DGSK´s ungdomsklasse, og blev ÅRETS GORDON SETTER 1991. Proffi blev mor til 2 kuld hvalpe. Fra første kuld med Kråklifjellets Fuzzy, beholdte jeg Nymarken’s Emma.
Nymarken’s Emma var som sin mor tidlig jagtmoden, og blev præmieret med 1. præmie i ungdomsklasse på sin første start. Nymarken’s Emma blev desværre kun 18 mdr.

Proffi´s sidste kuld gav 4 hvalpe, herfra beholdte jeg Nymarken’s Freddy Fræk. Nymarken’s Freddy Fræk har deltaget på prøver i mange år,og er præmieret i flere lande. Freddy er far til hvalpe i Danmark, Sverige, Tyskland, og har senest parret et Gordon Setter tæve i Norge, så vi kan se Freddy hvalpe i 4 lande. Freddy blev pensioneret som prøvehund efteråret 2002.

Åens Emma kom i huset i sommeren 1999, Emma er faldet efter Norskimporterede Orrvila´s Turva og Åens QX, ( Åens QX er i øvrigt efterkommer af vor egen Åens Brio ) Emma har gjort det godt på markprøver, og har 1. præmie på udstilling. Emma havde sit første kuld hvalpe, sommeren 2002, far til hvalpene var Troldmarkens Applaus, fra dette kuld harjeg beholdt Nymarken´s Gibson.
Emma vandt matchningen om bedste Gordon Setter i åben klasse på Dansk Gordon Setter Klubs hovedprøve 2003.

Den 9/9-2000 blev Troldmarkens Deluxe født hos Kristian Frøkjær i Vonge, Deluxe blev hentet hjem til Skanderborg da hun var 8 uger gammel.
Deluxe har startet sin markprøve karriere med 5 gange 1. præmie i ungdomsklasse. Deluxe blev årets unge Gordon Setter 2002.

Nymarken’s Gibson som jeg beholdt efter parringen mellem Åens Emma og Troldmarkens Applaus har allerede her i en alder af 2 år gjort det rigtig godt, bl.a. 3 stk 1. præmier i unghundeklasse, og blev bedste unghund på Dansk Gordon Setter Klubs hovedprøve 2004.
Flere af Gibsons søskende har også gjort det godt på prøver her i 2004. Gibson blev desværre kun 4 år.

Mine 2 tæver havde begge et kuld hvalpe i 2004. Åens Emma blev parret med Norges for tiden mest brugte avlshanhund NJCH, SJCH Faksfjellets Rocco Royal. Denne parring gav 4 hvalpe, der alle er placeret ved markprøvefolk.

Troldmarkens Deluxe havde en parring med den Norsk importerede Entangens B-Boss, denne parring gav 7 hvalpe. Da begge forældre til hvalpene er godt markprøvepræmieret bliver det spændende at følge denne kombination i årene fremover. Nu er vi nået til sommeren 2006.

Deluxe har fået hendes andet kuld hvalpe, denne gang med NGK avlshund Finnvolas Tsar, og som det ser ud nu hvor hvalpene snart skal ud til deres nye hjem ser de rigtig godt ud, så jeg tror det bliver et godt kuld.
Tre af disse hvalpe (tæver) er eksporteret til Norge. En hanhvalp får sit nye i Sverige, så det bliver spændende at følge disse hvalpe fremover. Jeg har selv beholdt en tævehvalp: Nymarken’s Karla.

Frits Friberg